Skisme har fundet 3 gode og hyggelige hoteller inkl. halvpension i Chiesa – alle i kort gå afstand fra gondolen – ellers har alle hotellerne gratis minibusser, der kører i pendulfart til gondolen. Ski udlejningen ligger på toppen af bjerget ved gondolen. Her er det muligt at leje plads til ski og støvler – også til egne medbragte – så turen med gondolen kan tages i mere behageligt fodtøj. Hotel Tremoggia har sit eget private rum til ski og støvler på toppen. Dét er selvfølgelig gratis for hotellets gæster.

Ski området er perfekt for familier og grupper på forskellige niveauer, idet begynderbakken med rullebånd, snowboard parken, skiudlejningen, skiskolen og restauranten danner et samlet, centralt udgangspunkt for resten af pisterne.

Hovedparten af turismen i dalen udgøres af italienere, der kommer på weekendophold, hvilket gør, at man mærker man er i Italien blandt italienerne og desuden har pisterne stort set for sig selv fra mandag til fredag.

Uanset om man er begynder eller øvet, er til “muren” på Thôni pisten eller er til halfpipe’n eller hoppene i snowboard parken, kan man mødes foran restauranten. Det hele er samlet ét sted.

5 minutter fra “Snow Eagle” finder man desuden styrtløbspisten i Caspoggio i sit eget liftsystem, hvor der hver vinter afholdes Europa Cup løb i Super G og styrtløb for både mænd og kvinder. Her er der bestemt noget for den erfarne eller ambitiøse skiløber at måle sig med.

Valmalenco fyldt med små hyggelige restauranter og barer langs pisterne

Sidst men ikke mindst er ski området i Valmalenco fyldt med små hyggelige restauranter og barer langs pisterne, når det er tid at tage en pause eller lidt frokost.

Skisme’s afterskibar og daglige mødested er baren Mahuta, der ligger for foden af gondolen. Her kan gæsterne, ud over en drink og en snack, bl.a. spille bordfodbold og dart samt få Internet adgang med egen eller barens computer.