Børn - hold undervisning
(Nybegynder, let-øvet, øvet)

Børneskiskolen er for børn mellem 6 og 13 år. Hvis det er muligt inddeles børnene efter både alder og niveau. Undervisningen tager sit udgangspunkt i indlæring gennem leg og den sociale dimension, der er væsentlig for at børn og nybegyndere kan lære i trygge rammer. Skiskolerne afsluttes under hyggelige former om fredagen til afterski, og børnene får udleveret diplomer.

Voksen - hold undervisning
(Nybegyndere, let-øvet)

Voksen skiskolen tilbyder holdundervisning primært for begyndere og let øvede. Til de øvrige tilbydes individuel privat undervisning. Alle hold er på fra 3 til 8 personer. Holdene inddeles efter niveau og undervisningen er tilpasset dette, så alle får maksimalt udbytte af ugen.

Nybegyndere starter lørdag formiddag med tilvænning til ski og støvler i ca. 1 times tid og kører primært på San Rocco pisten og øvrige blå piste på Carosello siden. De mere erfarne kører i hele terrænet.

Skiskolen kører søndag, mandag, tirsdag samt torsdag, fredag fra kl. 9.00 til kl. 12.00.

Til de morgen friske

Privat undervisning -
Både for børn og voksne

Hvis der ikke er et hold, der passer til dit niveau, eller du ikke ønsker skiskole hele ugen, kan du benytte dig af Skisme’s privatundervisning, hvor du selv eller sammen med et par andre booker en ski-lærer i min. 2 timer. Privatundervisning kan ikke bestilles hjemmefra og prisen er afhængig af antal personer og timer. Du skal henvende dig til vores skiskoleleder i Livigno og aftale nærmere.

Snowboard

Snowboardundervisning tilbydes i samarbejde med den lokale italienske skiskole på San Rocco bakken. Snak med vores skiskoleleder i Livigno – så hjælper han med at arrangere dette. Snowboard udstyr kan lejes i vores skiudlejning.

Skiskolen skal bestilles senest 6 uger før afgang og venligst oplys alder samt erfaringsniveau – helt nybegynder eller har prøvet før, gerne antal uger på ski – af hensyn til planlægningen af holdene. Skiskolerne gennemføres kun, hvis der på 1. undervisningsdag mindst kan placeres 3 elever med ens færdigheder på samme hold. Betalingen kan i tilfælde af aflysning konverteres til privatundervisning eller tilbagebetales. Elever med børneliftkort følger børneskiskolen aldersmæssigt. Undervisningen foretages af uddannede danske instruktører, som jævnligt er på efteruddannelses kurser for at vedligeholde og videreudvikle deres tekniske og pædagogiske viden og færdigheder.