Viktoria Smidth Knudsen

Jeg hedder Viktoria, og jeg brænder for mountainbike, natur og uforglemmelige oplevelser.

Som tidligere konkurrencekører har jeg masser af erfaring på to hjul – og nu glæder jeg mig til at dele min passion med jer!

I ugerne 27 til 31 i 2025 tilbyder jeg guidede mountainbike-ture, guidede adventure -og vandre-ture samt mtb teknikundervisning i smukke Livigno, Italien – et af Europas absolut bedste MTB-områder. Her finder du stier i alle sværhedsgrader, fra lette ruter til teknisk krævende spor, velegnet til både nybegyndere og eksperter.

Med mine mange års erfaring som MTB-kører kan jeg hjælpe dig med at udvikle dine tekniske færdigheder, udfordre dig selv og få endnu mere glæde ud af cyklen.

Følg med på min Instagram for hvad jeg laver:  viktoria_smidth

 

Uddannelser
• Bachelor i Sportsmanagement, Copenhagen Business Academy Februar 2019 – Februar 2021.
• Service, Event & Hospitality Management, Copenhagen Business Academy September 2017 –     Februar 2019.
• Skiinstruktør Level 3 (fuldt certificeret ISIA), Den Danske Skiskole 2023.
• MTB Instruktør Level 1 (tidligere elite rytter både mtb, cykel cross og landevej) 2023.
• Ski Race Coach 2021.

Skolerne i Oure – Gymnasium: Ski- og adventureinstruktør

• Ansvarlig for al skiundervisning på sne for elever, der ønsker at blive skiinstruktører.
• Skabe et aktivt og inkluderende miljø med ugentlige aktiviteter for eleverne.
• Underviser i MTB, trailløb, OCR, kajak, klatring, surfing, styrketræning m.m.

DGI, STU & SumH – Projektudvikling (Praktikophold)
• Samarbejdede med SumH, DGI og STU (Sputnik, Hillerød) om at udvikle udendørsaktiviteter
for unge med ADHD, ADD og autisme.
• Ledede “Projekt Outsider” – et pilotprojekt, hvor deltagerne blev introduceret til forskellige
outdoor-sportsgrene som mountainbike og atletik.

MTB Harzen – MTB-guide (Praktikophold)
• Guidede MTB-ture i Harzen, Tyskland.
• Ansvarlig for ungdomsprogrammerne.
• En del af praktikforløb i forbindelse med bacheloruddannelsen.

Sensitivus Gauge – Testmanager
• Ansvarlig for test af nyt watt-måleudstyr til cykler samt et pilotprojekt med analyse af bremsemønstre.

Erfaring
• Skiklubben Hareskov – Skiinstruktør.
• MTB Talent – Coach.
• Holte MTB Klub – MTB-instruktør og koordinator for sommercamp for unge.
• MTB Tours – MTB-guide i Danmark.

Nakiska Ski Area, Canada – Skiinstruktør
December 2013 – 2017.