VALMALENCO 

- naturperlen i alperne.....

  
       

                          



En lille autentisk perle midt i naturen med et godt ski terræn for alle niveauer.

Valmalenco området er med sin storslåede og mangfoldige natur en ægte natur perle. 

Skiløbet på næsten tomme pister og med udsigt over den højeste af de central-østlige alpers toppe - bl.a. Bernina (4059 m) og Pizzo Scalino, giver en følelse af at være kommet langt væk fra dagligdagen og ud i den ægte uspolerede, italienske natur.

Chiesa er hovedbyen i denne charmerende dal. Den ligger i ca 1.000m højde, 15 km nord for byen Sondrio i Valtellina dalen i Norditalien. Ægte italiensk atmosfære kendetegner hele dalen med byens restauranter med traditionelle italienske og mere lokale specialiteter og den lille, hyggelige gågade i centrum.

Med Europas største gondol "Snow Eagle" kommer man fra Chiesa op til  Alpe Palu platauet i 2080m højde, hvor en ny verden åbner sig med 60 km alpine pister og 50 km langrendsløjper i et fantastisk smukt panorama og en rolig atmosfære. 

Skisme har fundet 3 gode og hyggelige hoteller inkl. halvpension i Chiesa - alle i kort gå afstand fra gondolen -  ellers har alle hotellerne gratis minibusser, der kører i pendulfart til gondolen. Ski udlejningen ligger på toppen af bjerget ved gondolen. Her er det muligt at leje plads til ski og støvler - også til egne medbragte - så turen med gondolen kan tages i mere behageligt fodtøj. Hotel Tremoggia har sit eget private rum til ski og støvler på toppen. Dét er selvfølgelig gratis for hotellets gæster.

         

Ski området er perfekt for familier og grupper på forskellige niveauer, idet begynderbakken med rullebånd, snowboard parken, skiudlejningen, skiskolen og restauranten danner et samlet, centralt udgangspunkt for resten af pisterne.

Hovedparten af turismen i dalen udgøres af italienere, der kommer på weekendophold, hvilket gør, at man mærker man er i Italien blandt italienerne og desuden har pisterne stort set for sig selv fra mandag til fredag.

Uanset om man er begynder eller øvet, er til "muren" på Thôni pisten eller er til halfpipe'n eller hoppene i snowboard parken, kan man mødes foran restauranten. Det hele er samlet ét sted.

5 minutter fra "Snow Eagle" finder man desuden styrtløbspisten i Caspoggio i sit eget liftsystem, hvor der hver vinter afholdes Europa Cup løb i Super G og styrtløb for både mænd og kvinder. Her er der bestemt noget for den erfarne eller ambitiøse skiløber at måle sig med.

Sidst men ikke mindst er ski området i Valmalenco fyldt med små hyggelige restauranter og barer langs pisterne, når det er tid at tage en pause eller lidt frokost.

Skisme's afterskibar og daglige mødested er baren Mahuta, der ligger for foden af gondolen. Her kan gæsterne, ud over en drink og en snack, bl.a. spille bordfodbold og dart samt få Internet adgang med egen eller barens computer.

 

Børn
Begyndere
Øvede
Eksperter
Familier
Snowboard
 
Byen 

 945 m

Pister

1200-2500 m

Km. pister

 60 km

Blå pister 

13 km

Røde pister

31 km

Sorte pister

16 km

Længste piste

   5 km

Gondollifter

1

Stolelifter

11

Rullebånd

1

Liftkort

elektronisk u/billede

Snekanoner

ja - ca. 100

Skibus

ja - gratis

Snow park

ja

Langrend

 37 km

Dansk skiskole

ja - Skisme

Børnepasning

nej

Skiudlejning

ja

Skøjtebane

nej

Svømmehal

ja

Spa/Wellness

ja

Bowlingcenter

nej

15 barer/restauranter i skiterrænet

20 restauranter, barer og cafeer i byen  

 
Afstand Kbh. ca 1400 km
Afstand fly Milano 130 km
Bergamo 110 km

 

 

 
SKISME, GRÆSMARKEN 22, 2860 SØBORG  * tlf. 53 37 00 00  *  skisme@skisme.dk * Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1737